Number 1 provider of human talent within technology & life science

 

Produktionschef GMP Pharma, Orthana / 1828 / CLOSED

Virksomheden
Orthana A/S med beliggenhed i Kastrup, indgår i BIOFAC koncernen som er en 100 % danskejet, bioteknologisk virksomhed, der i mere end 70 år har produceret og udviklet API’er til lægemidler, råvarer og kosmetiske produkter til veterinær- og helsekostprodukter. BIOFAC A/S beskæftiger i alt 130 engagerede medarbejdere fordelt på fem fabrikker i Danmark. I dag udgør eksporten mere end 98 % af omsætningen. Virksomhedskulturen er uformel og rummelig med et stærkt fagligt fællesskab, hvor vidensdeling og samarbejde med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og evne til selv at gøre en forskel, er helt centrale værdier for udvikling og vækst. Du kan læse mere om virksomheden her: https://biofac.dk/


Produktionschef GMP Pharma

Vil du være med til at udvikle en kvalitetsstyret fabrik, der producerer biologisk aktive stoffer og enzymer, der anvendes i pharma-, kosmetik og helsekostsektoren?

  • Ledelsesansvar for både drift og personale
  • Afvekslende job med stor indflydelse
  • Mulighed for en rolle med stor selvstændighed, indhold og ansvar
  • Du sikrer fortsat udvikling af fabrikkens GMP-niveau


Om teamet og fabrikken
Du bliver en del af et team, der består af Fabrikschef, Produktionschef, teamledere og 18 dedikerede og energiske operatører. Kulturen er uformel og rummelig med et stærkt fagligt fællesskab, hvor vidensdeling og samarbejde er helt centrale værdier for den fortsatte udvikling. Fabrikken producerer døgnet rundt mandag til fredag og har ikke weekendproduktion. Hvert hold har en Teamleder, som bl.a. er ansvarlig for koordinering af de daglige arbejdsopgaver. Orthana er en mindre fabrik, hvorfor du får stor indflydelse og med en kultur, hvor man arbejder som et team og løfter i flok. Man får således meget stor indflydelse i en stilling med store perspektiver inden for virksomhedens unikke kvalitetsprodukter.


Udfordring
Som Produktionschef får du det daglige ansvar for produktionen, hvor du altid fokuserer på en effektiv planlægning, stabil drift, rettidig levering og høj kvalitet.

Din primære rolle bliver at sikre, at produktionen gennemføres i forhold til de aftalte planer og de gældende leveringsterminer. Du får ansvaret for at sikre optimal og effektiv produktion via din planlægning, som naturligvis sker i samarbejde med fabrikschefen og teamlederne.

En meget vigtig del af rollen bliver også at bidrage til og have fokus på et stigende GMP-niveau i forhold til virksomhedens fortsatte udvikling af stadigt mere forædlede produkter. En opgave, hvor det også forventes at du spiller en aktiv og konstruktiv rolle i forbindelse med at fabrikken og medarbejderne forberedes til at komme på et højere GMP-niveau.

Du vil derudover blive ansvarlig for:

  • Udarbejdelse af daglige produktionspapirer og batchjournaler samt godkendelse af disse
  • Dokumentation vedrørende afvigelser i henhold til virksomhedens procedurer
  • Motivation af teamet for at sikre høj trivsel og en god atmosfære på fabrikken
  • Daglig opfølgning med operatørerne ift. den aktuelle produktion
  • At bidrage som sparringspartner på tværs af organisationen

Virksomheden har en flad organisationsstruktur, hvor der er kort vej fra ide til handling, med mange og forskelligartede udfordringer og et sted hvor den enkelte har et stort ansvar. Du tilbydes en konkurrencedygtig løn med sundhedsordning m.m. Du refererer til virksomhedens Fabrikschef.

Talent og Profil
Du har en baggrund som Kemi-, Civilingeniør, Biokemiker eller tilsvarende. Det vigtigste er, at du har erfaring fra en lignende ledelsesrolle i en GMP-produktionsvirksomhed og noget af det du lykkes med er at motivere dit team ved selv at gå foran. Du har gode samarbejdsevner og trives med at navigere i en meget omskiftelig hverdag. For at sikre flow i produktionen, er du beslutningsdygtig, synlig og en motiverede People Manager, der kommunikerer med medarbejdere og kollegaer på alle niveauer.

Derudover kan du ligeledes kende dig selv i følgende:

  • God til at navigere blandt forskellige faggrupper, der sikrer optimal drift og produktion
  • Beslutningsdygtig og selvkørende
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Positiv tilgang til nye udfordringer og forskellige typer af arbejdsopgaver
  • Trives med at have mange bolde i luften samtidig med god evne til at prioritere og afslutte opgaverne til aftalt tid
  • Du er nærværende og forstår vigtigheden af synlig ledelse

Ansøgning
Best Talent varetager ansættelsesprocessen på vegne af vores kunde BIOFAC A/S og behandler din ansøgning fortroligt. Send din ansøgning med CV mærket ”1828/ Produktionschef” via e-mail til job@besttalent.dk. Du kan læse mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

Besttalent.dk bruger cookies. For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi informationer om dit besøg. OK