Proces & EHS Specialist Pharma GMP, Syntese / 1795 / CLOSED
Virksomheden
Syntese A/S fremstiller det farmaceutiske produkt Mezalasine til medicinalindustrien. De er ca. 100 medarbejdere, der arbejder med udvikling, produktion, teknik, QA, QC, logistik, miljø og administration på Avedøre Holme. Syntese A/S er en del af Ferring Group, der beskæftiger over 6000 medarbejdere.
Med mere end 30 års erfaring, er Syntese A/S den mest betydelige leverandør af Mezalasine i verden. De fremstiller Active Pharmaceuticals Ingrediens (API), som produceres i henhold til cGMP og sælges til den farmaceutiske industri. Syntese A/S er GMP certificeret og FDA godkendt til distribution i USA. Derudover har Syntese A/S ejerskab af en verdensomspændende marketing certificering. Syntese A/S er en miljøbevidst virksomhed og godkendt iht. den internationale standard ISO 14001. Syntese har en årlig omsætning på ca. 300 million DKK. Du kan læse mere om virksomheden på www@syntese.dk
På vegne af Syntese A/S søger Best Talent nu en EHS Specialist, Pharma GMP.
Er du en erfaren, målrettet EHS Specialist med et solidt fundament i EHS og GMP? Så er denne stilling måske det næste skridt i din karriere.
Proces & EHS Specialist Pharma GMP
Team player & Can-do attitude
- Virksomhed med åben kultur og korte beslutningsveje
- Nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen
- Velfungerende team, hvor du indgår på lige fod med dine kollegaer
Teamet
Teamet udgør i dag 15 engagerede og dygtige medarbejdere, i hvilket du vil spille en vigtig rolle. Der er en bred vifte af profiler som projektledere, teknikere og ingeniører, alle med en hjælpsom indstilling og med plads til at have det sjovt. Som en del af en dynamisk organisation i en spændende udvikling, får du et godt spillerum for at sætte dit præg på virksomhedens fortsatte fremdrift.
Udfordring
For at styrke og sikre virksomhedens EHS-strategi, vil du i rollen som EHS Specialist blive ansvarlig for Engineering området og implementering af processer i selve produktionen på virksomhedens site i Hvidovre.
Du bliver i rollen ansvarlig for koordinering og implementering af diverse EHS-aktiviteter i fuld overensstemmelse med virksomhedens strategiske mål for området.
Du bibringer viden og perspektiv ind i produktionens processer og faser fra ny-implementering til opgradering og vedligehold af maskiner og udstyr i fuld overensstemmelse og compliance med gældende lovgivning samt virksomhedens EHS Management System. Alt sammen sikres gennem dialog og samarbejde med både interne og eksterne stakeholders.
Du supporterer realiseringen af EHS-strategien og de mål, der ligger for område for at undgå ulykker og sikre medarbejdernes sikkerhed. Du sikrer processerne i produktionen, herunder at maskiner og udstyr fungerer og videreudvikles under stærkt hensyn til alle aspekter inden for EHS.
Derudover styrker du medarbejdernes viden om EHS og at afdelingen lever op til gældende krav i henhold til ISO 14001 og ISO 45001.
Du er erfaren i teknisk mekanisk trouble-shooting og projektledelse, ligesom du har en hjælpsom og operationel tilgang til opgaverne. Du er vant til at finde løsninger og du bliver en vigtig medspiller i forhold til den løbende udvikling af afdelingens GMP-mindset med en risikobaseret tilgang.
Du formår at koble din tekniske viden med din forståelse for EHS og GMP samtidig med, at du er god til at sikre et godt samarbejde.
Du vil ligeledes assistere virksomhedens EHS-ansvarlige samt generelt være med til at supportere, definere og udvikle området således, at der hele tiden sikres et sundt og sikkert arbejdsmiljø i hele virksomheden.
Talent
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være Ingeniør, Maskinmester, Proces Teknolog eller tilsvarende. Det vigtige er, at du brænder for og trives i en rolle, hvor du både er operationel og samtidig kan løfte projektlederopgaver - meget gerne med erfaring fra en GMP API produktion.
Du sikrer et godt samarbejde og har erfaring med projektledelse inden for miljø og sikkerhed samt erfaring med teknisk mekanisk trouble-shooting og projektledelse. Du har en hjælpsom og operationel tilgang til opgaverne. Du er vant til at finde løsninger og du bliver en vigtig medspiller i forhold til den løbende udvikling af afdelingens GMP-mindset med en risikobaseret tilgang.
Derudover forventer vi, at du har erfaring og/eller kendskab til følgende områder:
- Processikkerhed gerne i en API produktion
- Viden om og kendskab til EX/ATEX-direktiverne
- Kendskab til gældende maskinsikkerhedskrav – CE-mærkning
- Solid erfaring med tekniske aspekter i et GMP-miljø
- Erfaring med CR-sager
- Bidrage med ideer inden for optimeringspotentialer i produktionen
- Stærke analytiske og problemløsende egenskaber
- Risikovurderinger
- Kendskab til systematisk problemløsning gerne A3
- Positiv indstilling med gode samarbejdsevner
- Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale
Dine muligheder
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, et godt og uformelt arbejdsmiljø, friske og søde kolleger, pensions- og frokostordning, konkurrencedygtig løn, kultur/idrætsklub, m.m. Stillingen refererer til Head of Engineering.
Ansøgning
Best Talent varetager ansættelsen på vegne af Syntese A/S og behandler din ansøgning fortroligt. Send din ansøgning med CV mærket ”1795/EHS Specialist ” via e-mail til job@besttalent.dk.
Du kan læse mere om Best Talent på www.besttalent.dk.